Dansk skolescene


Dansk Skolescene, københavnsk institution, der opførte klassiske stykker om eftermiddagen for skolebørn som supplement til danskundervisningen; oprettet i 1924 af læreren Thomas P. Hejle med instruktøren Svend Methling som kunstnerisk ankermand. Deres udgangspunkt var en progressiv oplevelsespædagogik. Forestillingerne blev ofte taget fra de traditionelle teatres repertoire og havde høj kunstnerisk kvalitet. I 1933 blev Dansk Skolescene udbygget med den turnerende Landsskolescene og i 1937 med Skolebio, der opfyldte samme formål på filmens område. Dansk Skolescene kom i 1960'erne i modsætning til udviklinger i teatret og pædagogikken; kvalitetsniveauet på forestillingerne sank. Institutionen lukkede i 19681

Dansk skole scene i Holbæk amt Stor interesse for skolescenen i Holbæk amt. den 1. november 1962 sender Dansk Skolescene Ludvig Holbergs "Den stundesløse" på turné landet rundt. Landskolescenen får premiere på Bornholm og vises derefter ved 16 forestillinger på Sjælland. Der kalkuleres med et underskud på 900 kr. pr. forestilling, og da finansministeriet har bevilget et tilskud på 14.000 kr. af tipsmidlerne, vil det være muligt at give 22 skoleforestillinger. Lørdag og søndag kan man ikke spille skoleforestillinger, men man vil disse dage søge at sælge forestillingen til foreninger. Billetprisen har man måttet sætte så højt som 2,25 kr., men det viser sig heldigvis, at prisen ikke virker afskrækkende. I Holbæk amt havde man kalkuleret med 7 forestillinger med 400 deltagere i hver, i alt 2800, men en foreløbig forespørgsel gav 3800 tilmeldelser. Den første forestilling er en prøveballon, og hvis eksperimentet falder heldigt ud, skal der gives en eller to forestillinger om året2

Dansk skole scene i Jyderup Den 6. november 1952 kommer skolescenen til Jyderup med "Den stundesløse". Der bliver forestilling på hotel "Skarridsø" om eftermiddagen, og der har forud været billetsalg på skolerne. Overskuddet fra skolescenens biograf, Amager Bio. "Den stundesløse" opføres ved i alt syv forestillinger i Holbæk amt3

Dansk skolescene Dansk skolescene kommer som omtalt til Holbæk amt i næste uge og giver en række forestillinger. Man opfører Ludvig Holbergs "Den stundesløse", som sidste sæson blev opført på skolescenen i København og fik en strålende modtagelse. Denne tourné, som bliver den første, siden besættelsestidens vanskeligheder lammede institutionen, skal genoplive landsskolescenen, og fra skolefolks side er der vist stor interesse for det nye initiativ4

Dansk skolescene under Jyderup til i slutning af ann. Oplysninger om at der udsendes folder til forældre om formål og betingelserne for landsskolescenens virksomhed. Forestilling i Jyderup den 6. november 1952 Om selve stykket behøver vi blot at citere en anmeldelse fra Politiken; "De 8børnene) summede af forventning, skreg af fryd og hvinede af henrykkelse. De havde det dejligt. Fader Holberg tog fuldstændig fusen på dem. Det er en knaldsucces for skolescenen5

Jyderup Realskole så forestillingen fra dansk skolescene ”Genboerne” i 1953, her kan man først læse om en aflysning til forestillingen pga. for få tilmeldinger (116) i Holbæk amts venstreblad den 3. oktober 1953, men et par dage efter (den 6. oktober 1953) kan man så læse at der havde været 300 til forestillingen
Der er ikke specifikt fundet yderligere omtale af teaterstykker fra Dansk skolescene fra aviser m.m.


Kilder:
Kilde 1: Gyldendals, Den store dansk åbne encyklopædi, 2013
Kilde 2: Holbæk amts venstreblad 23. okt. 1952, side 4; Dansk skole scene i Holbæk amt
Kilde 3: Holbæk amts venstreblad 25. okt. 1952, side 4; Dansk skole scene i Jyderup
Kilde 4: Holbæk amts venstreblad 31. okt. 1952, side 3; Dansk skolescene
Kilde 5: Holbæk amts venstreblad 31. okt. 1952, side 4; Dansk skolescene under Jyderup til i slutning af ann.
Kilde 6: Holbæk amts venstreblad den 3. oktober 1953
©Jyderup Realskole